Boganbefalinger
Rudolf Vrba: ”Flugten fra Auschwitz”. Her er et uddrag fra bogens omslag: ”Rudolf Vrba’s fangenskab og flugt er en af de mest uafrystelige historier fra Anden Verdenskrig. Det er én mands vidnesbyrd om den største forbrydelse nogensinde, Holocaust, men også en forbløffende fortælling om menneskets ukuelighed og mageløse vilje til at leve. Rudolf Vrba overlevede to år i dødsriget Auschwitz, inden han flygtede; ud gennem SS’ tætmaskede bevogtning, til fods i nattemørket, i skjul om dagen, indtil han efter ufattelige strabadser slap ind over grænsen til Slovakiet. Hvad han der kunne berette, chokerede en hel verden.”
Ifølge bogen blev cirka 1.765.000 jøder gasset og brændt mellem april 1942 og april 1944, alene i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau.
Gulbahar Haitiwaji: ”Fange nummer 9. Hvordan jeg overlevede en kinesisk genopdragelseslejr.” Gulbahar er født i Kina og tilhører det muslimske mindretal, uighurerne, som bor i den kinesiske provins, Xinjiang, helt mod nordvest i Kina. Efter at have boet i Frankrig i flere år er Gulbahar rejst tilbage til Kina for at ordne nogle vigtige papirer. Men det viser sig, at hun af de kinesiske myndigheder er blevet lokket i en fælde… Efter ankomsten til Kina konfiskerer politiet hendes pas, og hun fængsles på ubestemt tid uden at blive stillet for en dommer.
Uighurerne er udsat for voldsomme overgreb fra det officielle Kinas side, som ønsker at udrydde uighurernes religion, sprog og traditioner. Mennesker fængsles uden at have gjort noget ulovligt, og mange anbringes i såkaldte genopdragelseslejre, hvor de i årevis udsættes for bl.a. sult, søvnhindring, vold, tortur, elektrochokbehandlinger, tvangssterilisationer og deportationer. Det anslås, at op mod en million uighurer i øjeblikket holdes fanget i disse lejre. Der er tale om et regulært folkedrab. Gulbahars beretning er et rystende dokument om en stærk kvindes rejse gennem helvede på Jord.
Jesper Clemmensen: “Afhopperne”. En utroligt spændende og gribende beretning om to tjekkoslovakiske, jødiske familiers ualmindeligt dramatiske liv. Født i 1920’ene oplever de internering i først Theresienstadt og derefter i Auschwitz-Birkenau, hvor de på mirakuløs vis overlever lejrenes uhyrlige grusomheder indtil krigens afslutning. Efter 2. Verdenskrig udvikler Tjekkoslovakiet sig til et undertrykkende, kommunistisk diktatur, som viser sig stadigt mere utåleligt at leve i. Men grænserne er lukkede, udrejse er forbudt, og familiernes eneste mulighed for at opnå et udholdeligt liv er at flygte med risiko for lange fængselsstraffe eller det, der er værre. Flugten kommer til at foregå via DDR og Østersøen til Danmark under uhyre dramatisk omstændigheder. Hvordan det hele ender, kan man læse i denne fantastiske autentiske fortælling af Jesper Clemmensen, kendt for bl.a. sin tidligere bog, “Flugtrute Østersøen.”
Tara Westover: “Oplyst”. Omtalen her stammer fra Gyldendals Bogklubs medlemsblad: “Tara Westover har skrevet en uafrystelig erindringsroman om at vokse op i en dysfunktionel mormonfamilie i Idahos bjerge. En gribende sand beretning om stærk loyalitet, afsavn og om at finde modet til at bryde med det dyrebareste. Tara vokser op i en søskendeflok på syv. Forældrene, der er mormoner og stærkt troende, nærer stor mistillid til det offentlige system, og derfor går Tara og hendes søskende ikke i skole og modtager ikke lægehjælp, når de har brug for det. Familien tyranniseres af faren, der driver en skrotplads, hvor Tara og hendes brødre tvinges til at hjælpe med livsfarlig ophugning af gammelt skrot. Og her gør også Taras storebror, hvad han kan for at ydmyge og nedgøre sin lillesøster. Da det lykkedes for en af Taras andre brødre at komme på college, ved Tara instinktivt, at hun skal samme vej, og det bliver gennem uddannelse, at hendes livssyn ændres for altid, og modet til at trodse familien vokser frem. “Oplyst” er en hjerteskærende fortælling om det ubegribelige, om afsavn, usikkerhed, overlevelse og succes.”
Claus Buhr & Vicki Therkildsen: “Sagen om Amagermanden”. Amagermanden er pressens betegnelse for en serieforbryder, som over en periode på 23 år begik to drab og syv voldtægter, på nær en enkelt forbrydelse alle på Amager. Trods en kæmpemæssig efterforskning og brugen uanede mængder af ressourcer fra politiets side lykkedes det forbryderen at undgå afsløring fra det første mord i 1987 til den sidste voldtægt i 2010, hvor gerningsmanden endelig efterlod sig et afgørende spor, som førte til hans anholdelse. Bogen påpeger også en række af graverende fejl i politiets opklaringsarbejde, uden hvilke denne serieforbryder meget vel kunne være blevet afsløret adskillige år før, det faktisk skete. I bogen fortælles særdeles detaljeret og så spændende som i nogen kriminalroman om hele forløbet gennem samtlige 23 år, set fra både gerningsmandens, ofrenes og politiets side, kulminerende med retssagen og domsafsigelsen i 2011.
Åsne Seierstad: “To søstre”. Denne autentiske beretning fortæller om to norske søstre på hhv. 16 og 18 år, som uden varsel forlader forældre, søskende og skolekammerater for at rejse til Syrien for dér at slutte sig til Islamisk Stat. Søstrene er egentlig flygtninge fra Somalia og kom til Norge som små sammen med deres forældre. De gik i norsk skole og talte norsk som modersmål, men i Norge deltog de i Koran-studier og blev stadigt mere radikaliserede. I Syrien gifter begge søstre sig med hver sin IS-kriger, med hvem de begge får et barn, mens de bor i Kalifatet. Åsne Seierstad beskriver forældrenes fortvivlelse og fortæller om faderens mange desperate og dramatiske forsøg på – med sit eget liv som indsats – at genfinde pigerne i Syrien i håb om at hente dem hjem til Norge. Hvordan denne gribende historie ender, skal ikke afsløres her. Bogen er åndeløst spændende og meget, meget velskrevet.
Puk Damsgård: “Ser du solen, Daniel?” En overordentlig barsk beretning om at være gidsel hos islamistiske oprørere i Syrien. Den unge, danske amatørfotograf, Daniel Rye, rejser i maj 2013 via Tyrkiet ind i det nordlige Syrien med det formål at dokumentere det syriske folks levevilkår og lidelser under borgerkrigen mellem Assads regeringsstyrker og oprørerne. Allerede et par dage efter sin ankomst til en mindre by tæt ved den tyrkiske grænse bliver Daniel som mistænkt for at være spion taget som gidsel og i håndjern anbragt i en fangekælder. Gennem de næste mange måneder udsættes Daniel for både grov tortur og trusler om henrettelse. Der kommer til at gå mere end et år, gennem hvilket gidseltagerne via e-mail forhandler med Daniels forældre i Danmark, før gidseldramaet finder sin afslutning. Bogen fortæller meget detaljeret om hele forløbet, og det er en særdeles velskrevet, fængslende og skræmmende beretning. For denne bog og for sine reportager fra Mellemøsten i øvrigt modtog Puk Damsgård Cavlingprisen i januar 2016.
Ulrik Langen: “Tyven, – den utrolige beretning om manden, der stjal Guldhornene.” I 1802 stjal den københavnske urmager og guldsmed, Niels Heidenreich, de to berømte guldhorn, fundet i Sønderjylland i hhv. 1639 og 1734. Guldhornene blev herefter smeltet om til guldklumper og falske mønter i Heidenreich’s køkken. Ulrik Langen fortæller i sin bog meget detaljeret om den fattige guldsmeds liv og familie og om hans konstante pengeproblemer. Vi følger forbrydelsen, fra de første tanker om den spirer hos Heidenreich, og ser til fra første parket, da forbrydelsen udføres i Kunstkammeret i København. Senere følger opklaring, forhør og livsvarig fængselsstraf. Fortællingen giver endvidere et fængslende og fascinerende billede af livet i København omkring år 1800.
Eunsun Kim: “Min vej ud af Nordkorea, – ni år på flugt fra helvede.” Den kvindelige forfatter er født i 1986 under rædselsregimet i Nordkorea, hvor man kan blive fængslet eller henrettet for ikke at have portrættet af Den store Leder, i dette tilfælde Kim Jong-Il, hængende på væggen derhjemme. Hele sin barndom har både hun og den øvrige familie været døden nær pga. sult, og da hendes far dør af sult, beslutter hendes mor sig for at flygte fra Nordkorea sammen med den 11-årige Eunsun Kim og hendes søster for om muligt at skabe sig en ny og bedre tilværelse i Sydkorea. Det skal imidlertid vise sig at være lettere sagt end gjort, og der skal komme til at gå ni år med de mest utrolige lidelser og afsavn, og med den konstante frygt for arrestion, tortur, fængsling eller henrettelse, før drømmen endelig kan gå i opfyldelse. Eunsun Kims gribende fortælling tegner et dybt deprimerende billede af livsvilkårene for befolkningen i verdens vel nok mest undertrykkende diktatur, og det er vigtigt, at en bog som denne bliver læst for at gøre opmærksom på, hvor slemt det står til for menneskene i Nordkorea.
Amanda Lindhout: “Huset i Himlen”. Denne gribende beretning er skrevet af en ung canadisk kvinde, som modigt rejser på egen hånd gennem flere af de mest “umulige” lande, bl.a. Bangladesh, Pakistan, Afghanistan og Irak, hvor hun arbejder freelance med journalistiske opgaver. Til sidst rejser hun i 2008 sammen med en ung mandlig ven, Nigel, ind i det lovløse Somalia, også for at lave en journalistisk reportage. Her bliver de imidlertid begge taget som gidsler af en gruppe unge oprørere, og et sandt mareridt begynder. Gidseltagerne kræver to millioner dollar i løsepenge for de to gidsler, og i takt med, at pengene udebliver, tilspidses situationen i form af dødstrusler og gentagne mishandlinger. Til trods herfor bevarer Amanda en ubegribelig tro på, at hun nok skal komme hjem. En umådeligt velskrevet, ærlig og meget barsk beretning om både ufattelig ondskab og om menneskets utrolige evne til at overleve det umulige. Og bogens mærkelige titel? Forklaringen får man undervejs gennem læsningen.
Erik Knoth: “Mustard Point”. De, som har set den danske film fra 2012, Hvidsten Gruppen, vil formentlig kende begrebet “Mustard Point” som værende dæknavnet for den lokalitet, hvor Hvidsten-gruppen modtog både våben, ammunition, sprængstoffer og agenter, nedkastet fra engelske fly under Anden Verdenskrig. Bogen er en dokumentarisk roman, som fængslende og detaljeret bringer læseren tæt på både de autentiske personer, som udgjorde gruppen, og på de modige handlinger, gruppen udførte i 1943, før hele gruppen blev afsløret og arresteret i 1944. Vi følger gruppens medlemmer lige indtil den dag sidst i juni 1944, da otte af dem måtte lade livet for de tyske kugler. Bogen er særdeles velskrevet og er svær at lægge fra sig, før det sidste blad er vendt. Filmatiseret.
Corinne Hofmann: “Den hvide Masai”. Selvbiografisk beretning af den schweiziske kvinde, som på en ferierejse i Kenya forelsker sig så ubetinget i en masai-kriger, som hun tilfældigt ser på en flodfærge, at hun rejser hjem til Schweiz, sælger alt, hvad hun ejer og har, slår op med sin kæreste og rejser til Kenya i håb om at genfinde sin udkårne, som hun vil giftes med, men som hun end ikke ved, hvad hedder, og som hun endnu ikke kan tale med. Hun finder ham; de bliver gift; hun flytter ind i hans masaihytte, som er lavet af kogødning. Og så melder dagligdagens mange udfordringer sig med bureaukrati, sprogbarrierer og kulturforskelle. Jeg vil blot sige: Den slags gør man ikke uden problemer…! Filmatiseret.
Marina Nemat: “Fængslet i Teheran”. Selvbiografisk fortælling af en iransk kvinde, der som purung skolepige kort efter Khomeinis magtovertagelse efter Shahen bliver arresteret blot for at have fremsat kritiske udtalelser om regimet i en skoletime. Hun føres til det berygtede Evin-fængsel i Teheran og får for sin “forbrydelse” en dødsdom. Om forholdet til fangevogtere og medfanger og om, hvordan den dødsdømte alligevel blev i stand til at skrive denne bog, handler denne umådeligt stærke og gribende beretning.
Jesper Clemmensen: “Flugtrute Østersøen”. En meget velskrevet samling af beretninger om nogle af de mange østtyskere, som valgte Østersøen som rute i deres forsøg på at forlade DDR i tiden mellem Murens tilblivelse i 1961 og dens fald i 1989. Nogle har heldet med sig, mens andre flugtforsøg ender tragisk. Bogen er fortalt i et meget fortættet og dramatisk sprog og giver et skræmmende billede af det østtyske statssikkerhedspoliti Stasi’s paranoide overvågning af borgerne i deres forsøg på at holde landets egne borgere inden for landets grænser.
Angélique Umugwaneza: “Rwandas børn”. En helt ufattelig beretning fra folkemordet i Rwanda i 1994: Forfatteren, Angélique, tvinges som ganske ung pige sammen med sin familie på flugt i opgøret mellem hutu’er og tutsi’er. Til fods og med bevæbnede soldater i hælene må familien flygte fra Rwanda ind i nabolandet Congo, og her tilbagelægger de i løbet flere år mere end 3.000 kilometer – ofte barfodet og uden at medbringe andet end et tæppe – gennem uvejsomme sumpe og tæt jungle, hele tiden med døden i hælene og uden at vide, hvorfra de skal få det næste måltid. Efter ufattelige pinsler kommer Angélique til sidst til Danmark og bliver optaget på et flygtningecenter, som senere hjælper hende til en tilværelse i Danmark. En aldeles gribende klassiker om en af historiens største humanitære katastrofer.
Rejser og ekspeditioner:
Jon Krakauer: “Op i det blå”. Det ultimative drama om bjergbestigning på Mount Everest. I maj 1996 forsøger flere grupper af bjergbestigere at nå toppen af verdens højeste bjerg. Det lykkes også for nogle, men den 10. maj, endnu mens talrige vandrere er på eller nær toppen, bliver de fanget i en hylende orkan og snestorm, og alle må kæmpe for livet. De berømte bjergførere Rob Hall og Scott Fischer deltager som ledere for hver sin gruppe af bjergbestigere. En af dem er danske Lene Gammelgaard; en anden er forfatteren. Da natten er omme, er adskillige bjergbestigere omkommet. Krakauers ætsende beretning er fantastisk velskrevet og åndeløst spændende.
Alfred Lansing: “Mands Mod”. En helt utrolig beretning om overlevelse trods umulige odds. I 1915 vil den engelske polarforsker Ernest Shackleton som den første nogensinde forsøge at krydse det antarktiske kontinent fra kyst til kyst. Imidlertid bliver ekspeditionens skib skruet ned af isen, endnu inden folkene er kommet i land. Med kun tre robåde som livliner begynder nu en kamp for de 28 mænd for at nå tilbage til civilisationen. Man kæmper sig frem til den lille, ubeboede ø, Elephant Island, hvorfra eneste mulighed for redning er at sende seks mand af sted i åben robåd mere end 3.000 km over et af de mest stormomsuste farvande i verden. Hvis de seks i robåden ikke når frem til South Georgia, vil ingen nogensinde finde de resterende 22 efterladte mænd på Elephant Island…
Aron Ralston: “Et umuligt valg”. Bogens forfatter er på en solovandring i den øde Canyonland National Park i Utah i USA, da han bliver ramt af ulykken: I en klippecanyon river en 500 kg tung klippeblok sig løs og kiler hans ene hånd uhjælpeligt fast til klippevæggen. Han er fanget. Ingen ved, hvor han er, og han har ingen telefon og kun minimalt med mad og vand. Stående op dag og nat forsøger han gennem de følgende døgn at lirke sig fri ved møjsommeligt at save klippeblokken i stykker med sin lommekniv, mens han tvinges til at drikke sin egen urin. Men snart går det op for ham, at han kun har to valgmuligheder: at vente på en langsom, pinefuld og sikker død af tørst, – eller at skære sin ene underarm af med lommekniven… Filmatiseret.
Joe Simpson: “Mellem is og intet”. To rutinerede bjergbestigere når under store strabadser toppen af et svært tilgængeligt bjerg i Andesbjergene i Peru. Nu mangler kun tilbageturen ned ad bjerget. Under klatring ned ad en lodret isvæg mister den ene af dem fodfæstet og ender langt nede ad bjergsiden, frit dinglende i sikkerhedsrebet, ude af stand til at få kontakt med isvæggen. Vennen over ham har stadig fat i rebet, men kan umuligt trække ham op. Et frygteligt dilemma er opstået: Skal vennen øverst blive hos sin nødstedte ven, hvilket uvægerligt vil betyde, at de begge vil fryse ihjel? Eller skal han for at redde sit eget liv kappe rebet og lade sin kammerat gennem mange år styrte i dybet? Læs den helt utrolige autentiske beretning om overlevelse! Filmatiseret.
Rob Lilwall: “Hjem fra Sibirien på cykel”. En utrolig beretning om en ufattelig bedrift! I løbet af tre år cykler forfatteren godt 56.000 km fra det østligste Rusland og hele vejen til England, men bestemt ikke i lige linje! Ruten går gennem et isnende vinterkoldt Sibirien med ned til minus 40 grader, videre gennem Japan, Korea, Kina, Philippinerne, Papua New Guinea og Australien. Derfra op gennem Sydøstasien og videre til Tibet, Nepal, Indien, Pakistan, Afghanistan, Iran – og hele vejen hjem til Europa. Mange uforudsete og farefulde situationer opstår undervejs, og Lilwall lægger ikke skjul på sin egen usikkerhed og frygt. Men han møder også utallige hjælpsomme og utroligt gæstfrie mennesker, som udgør en meget værdifuld del af rejsen. Uhøjtidelighed samt en god portion humor og megen selvironi gennemsyrer fortællingen. Og så er der lige den uventede belønning: I Hong Kong bor Christine…
Blaine Harden: “Flugten fra Camp 14”. En rystende skildring fra nutidens Nordkorea. Den unge mand, Shin, er en af utallige fanger i en af landets mange KZ-lejre, som i brutalitet på ingen måde står tilbage for nazisternes lejre. Forskellen er bare, at disse uhyrligheder med deres ufattelig brutalitet og ondskab finder sted endnu i vores tid. Lejren er blottet for enhver form for rationalitet og fornuft, og der er dødsstraf for selv den mindste forseelse. Som blot det at tænke på flugt eller det, at et familiemedlem har forsøgt at flygte. Vi følger Shins modige kamp for at undslippe lejrens helvede og er med ham hele den møjsommelige og farlige vej gennem Kina, før han omsider når i sikkerhed i Sydkorea.
Jens Kristian Overgaard 