Jeg har fotograferet vilde planter i Danmark siden 1987. Det er en spændende hobby, som har bragt mig til de fjerneste afkroge af landet. I begyndelsen var det især sjældenheds-aspektet, som var fascinerende, men i dag er det i mindst lige så høj grad det at tage smukke billeder af de almindeligste arter, som er udfordringen. Man kan tage 100 billeder af Mælkebøtter eller Korn-Valmuer, og næppe to billeder vil være ens: Det er altid muligt at tage et billede fra en anderledes vinkel, i en ny belysning, med en anden baggrund.
De første mange år, – indtil jeg i 2004 begyndte med digitale billeder, – tog jeg papirbilleder af planterne og opbyggede et større foto-herbarium, hvor billederne blev opsat på karton i ringbind, ordnet efter familier. På billedet herunder ses en del af mit foto-herbarium fra perioden 1987 – 2003:
Og herunder et eksempel på et opslag i et af orkidé-bindene:
På undermenupunktet “Billeder af Danmarks vilde Flora” – og på de dertil hørende undermenupunkter – kan du se billeder af et udvalg af vilde planter fra den danske flora.