Træskæreren Helgo Jensen: Præsentation

Trækunstneren Helgo Jensen (1904 - 1985). Foto fra 1966

Trækunstneren Helgo Jensen (1904 – 1985). Foto fra 1966

På de øvrige undermenupunkter kan du se billeder af et bredt udvalg af de mange træskærerarbejder, som Helgo Jensen frembragte i løbet af sit liv. Han blev født i 1904 i Støvring ved Randers og boede det meste af sit liv i Randers. Fra 1939 til sin død i 1985 skabte Helgo Jensen udelukkende på amatørbasis en meget stor og unik samling af træskærerarbejder.

Samlingens omfang. Samlingen rummer i dag cirka 725 træskærerarbejder. Heraf er cirka 200 stykker siden 2015 indtil videre udstillet på Stenvad Mosebrugscenter på Djursland. Derforuden er et betydeligt antal foræret bort som gaver gennem en 75-årig periode, 1940 – 2015, skønsmæssigt mindst 300 stykker. Jeg antager derfor, at Helgo Jensen i løbet af  sit liv frembragte mere end 1.000 træskærerarbejder.

Motivvalg og træsorter. Motivvalget er især menneskefigurer, ofte gamle mænd og kvinder, samt fugle, hvoraf der findes flere hundrede fra Helgo Jensens hånd. Men også fabeldyr, fantasivæsner, troldehoveder og ansigtsmasker, foruden slanger, elefanter og andre dyr indgår i samlingen. Hyppigt anvendte træsorter er gran, fyr, eg og bøg, men herudover også mere usædvanlige træsorter såsom moseeg, oliventræ, guldregn, lyng, pors og gyvel. Ikke mindst krogede trærødder af især fyr har givet anledning til mange fantasifulde frembringelser. Ud over træ anvendte Helgo Jensen i sin kunst desuden så forskellige materialer som ben, kohorn, hjortetak og hvaltand.

Udstillinger. Udvalg af samlingen har ved flere lejligheder været udstillet på tidsbegrænsede udstillinger, således på Aalborg Universitet, Randers Kulturhistoriske Museum, Håndværkermuseet “Kejsergården” i Randers, Træmuseet i Oddense i Salling samt p.t. på Stenvad Mosebrugscenter på Djursland.

Aktuelle udstillinger

  • Siden maj 2015 har ca. 200 af Helgo Jensens værker kunnet ses på Stenvad Mosebrugscenter, Stendyssevej 14, Stenvad, 8586 Ørum Djurs. Åben 1. maj – 1. september: alle dage kl. 10 – 16, samt 2. september – 30. april: mandag til torsdag kl. 10 – 16.

Helgo Jensen, Stenvad. rz

Herover ses et billede fra udstillingen på Stenvad Mosebrugscenter i sommeren 2015, og herunder ses et billede fra en udstilling på Træmuseet i Oddense i Salling i sommeren 2014:

DSCN5975

På linket herunder fortæller Helgo Jensen på skrift om sin hobby:

Helgo Jensen fortæller om sig selv, 1977 

Helgo Jensen var min far, og jeg er så privilegeret i dag at være i besiddelse af hele den enestående samling. Gennem billederne på de følgende undermenupunkter kan du få et indtryk af Helgo Jensens imponerende livsværk.

Helgo Jensen, 1954, 50 år gammel.

Helgo Jensen i hjemmet i Randers, 50 år gammel, 1954

 

Reklamer

3 svar til Træskæreren Helgo Jensen: Præsentation

  1. martin h andersen siger:

    nøj, hvor er det flot – knus Martin og Mona

  2. Rannveig siger:

    Hvor er det flot! So mange og so forskellige. Tak for at dele denne samling med os.

  3. Birgit Horn siger:

    Via Bodil Bundgård, min tidligere kollega, har jeg fået lejlighed til at se de utroligt imponerende træskærerarbejder. Jeg er helt overvældet og mener, at mange burde have mulighed for at se samlingen. Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring, som iøvrigt i øjeblikket viser Skandinaviens største julekrybbe, fremstillet af en kvinde (lektor?) ved Aalborg Katedralskole, har engang haft en spændende udstilling af en stedlig skomager Hildebrandt, så jeg kunne forestille mig, at man ikke ville være utilbøjelig til at vise de dejlige træskærerarbejder. Vi ville i hvert fald glæde os, hvis det blev tilfældet.
    Mange gode hilsner
    Birgit Horn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s