Foz do Iguacu er navnet på verdens største kompleks af vandfald: Over en strækning på næsten tre kilometer tordner 275 vandfald på op til 80 meters højde ud over klippekanten i junglen på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Billederne på denne side stammer fra min rejse i Brasilien i 2012.
Vandfaldene kan – og bør – ses fra både den brasilianske og den argentinske side. Den første serie af billeder herunder er fra Brasilien.
Den næste serie af billeder er fra den argentinske side, hvor man kan komme tættere på de enkelte vandfald, og hvor det er muligt i gummibåd at sejle helt hen til et af de største fald.
Herunder: Man kan sejle i gummibåd helt hen til bunden af vandfaldet, – hvis man er indstillet på at blive våd!
2 næste billeder herunder: Dette vandfald kaldes “Djævelens Gab”:
Tro nu ikke, at man har vandfaldene for sig selv! Naturligvis må vi dele verdens mest spektakulære naturscenerier med tusinder af andre mennesker fra hele verden:
Også sommerfuglene flokkes ved Iguacu-vandfaldene. Dog næppe for at betragte vandfaldene, men for at suge livsvigtige mineraler fra fugtig jord i skovbunden: