Grand Canyon National Park i det nordlige Arizona har en udstrækning på ca. 5.000 kvadratkilometer. Selve Grand Canyon strækker sig over en længde på ca. 350 km, har en maximumbredde på ca. 16 km og en maximumdybde på ca. 1.800 meter.
Billederne på denne side stammer fra mit besøg i 1996 på den nordlige kant, North Rim. I baggrunden ses den sydlige kant, South Rim.
Grand Canyon er frembragt af floden Colorado River i løbet af ca. 5 mio. år. Colorado River løber stadig gennem bunden af Grand Canyon:
De næste 4 billeder er fra Roaring Springs Canyon, en slugt, som fører ned til bunden af Grand Canyon. Laurie og jeg vandrede i løbet af en hel dag ned til bunden og op igen samme vej. Som det ses på billederne, er der anlagt en meget smal sti, klinet til de lodrette klipper.
Herover: Laurie på vej ned i Roaring Springs Canyon.
Herunder: Flere gange møder vi muldyrene, som bærer andre turister ad de smalle stier, som klynger sig til klippevæggen:
Du kan læse om mine oplevelser i Grand Canyon på dette link: