Slægtsforskning via computeren

Det er i dag blevet utroligt meget nemmere at lave slægtsforskning, end det var for blot få år siden. Dengang krævede en seriøs slægtsforskning ture til – for nordjydernes vedkommende – Landsarkivet i Viborg, hvor de originale kirkebøger opbevares. I dag er meget store dele af Danmarks kirkebøger blevet scannet og gjort tilgængelige på internettet, så enhver kan sidde i sin egen stue ved sin egen computer og bladre i de gamle kirkebøger og folketællinger. Der scannes fortsat, og stadigt flere data bliver tilgængelige vedrørende danskernes fødsel, dåb, konfirmation, vielse, død og begravelse. På denne side finder du nyttige links til søgning af data om dine forfædre.

Nyttige links

www.arkivalieronline.dk   Flagskibet blandt søgemulighederne. Her finder du scannede udgaver af kirkebøgerne og folketællingerne. De seneste årgange mangler dog stadig for kirkebøgernes vedkommende, men scanningen foregår fortsat. I kirkebøgerne kan du se originaloptegnelserne vedrørende fødsel, dåb, konfirmation, vielse, død m.m. for samtlige danskere født i perioden 1645 – ca. 1960. Det er endda muligt at gemme en kopi af det scannede opslag. For at finde notatet om en persons fødsel i kirkebogen skal du til en begyndelse blot angive amt, sogn og fødselsårs-interval, fx. 1822 – 1844. Bogstavforkortelserne F, K, V, D, T og A ud for hvert interval angiver, i hvilke årsintervaller der findes oplysninger om personernes hhv. Fødsel, Konfirmation, Vielse, Død, Tilgang til sognet og Afgang fra sognet. Når du har valgt det rette årsinterval, begynder det måske lidt vanskeligere og tålmodighedskrævende arbejde med at finde det rette “opslag” (de små numre ude til venstre) vedr. den person og den begivenhed, du søger. Her er det praktisk at vide, at alle fødsler i årsintervallet normalt står først, og blandt fødslerne står drengebørnene normalt først. Så får man en fornemmelse af, hvor langt nede blandt opslagene, men skal begynde at søge. Man må simpelthen prøve sig frem. – Når du har fundet den, du søger, kan du læse navnet på forældrene og ofte også, hvor de stammer fra, så du kan komme videre. – I folketællingerne kan du finde husstandsoversigter for perioden 1787 – 1930, med angivelse af personernes alder i det pågældende år, hvilket kan hjælpe dig til at finde deres fødselsnotat i kirkebogen. Du vil nok til tider opleve det som en betydelig vanskelighed at læse de 200 – 300 år gamle håndskrifter, – de ældste med gotisk skrift -, men øvelse gør (måske?) mester…

www.ddd.dda.dk  Dansk demografisk Database, hvor du kan søge i folketællinger og husstandsoversigter. De er endnu ufuldstændige, men til gengæld yderst læselige, idet de er digitaliserede.

www.familysearch.org  Denne hjemmeside rummer verdens største slægts-database. Den er udformet af mormonerne i Utah, og selv om den rummer data om mange ikke-danskere, kan man bestemt være heldig at finde data om mennesker fra sin egen slægt, også selv om de ingen relation har til USA. Vær opmærksom på, at en fødselsdato her angivet som 5.-12. på amerikansk vis betyder 12. maj!

www.google.com  Det kan stærkt anbefales at “google” navne på ens forfædre. Mange mennesker har i dag lagt resultaterne af deres slægtsforskning ud på nettet, og Google finder det! Er man heldig, kan man opleve det store gennembrud og finde hele slægtstræer omfattende flere generationer og derved komme et stort skridt videre!

Arkivering af data

Det er selvsagt nødvendigt at arkivere sine data på en logisk og overskuelig måde. Nogle bruger programmet Brother’s Keeper, som gratis kan downloades fra internettet: www.brotherskeeper.dk  Her har hver person i slægten sit eget “generalieblad”, som løbende kan suppleres og udbygges. Programmet kan endvidere tegne smukke, overskuelige stamtavler/slægtstræer, velegnede til print.

Personligt bruger jeg dog min egen “opfindelse”, som jeg kalder Anebogen (kan ses på det 3. undermenupunkt under “Slægtsforskning”). Heri har jeg opstillet samtlige for mig kendte data om mine forfædre og ordnet personerne efter det meget logiske system, man kalder “Anenumre”. (Læs evt. mere herom på 3. undermenupunkt.) Anenumrene gør, at man lynhurtigt kan se, hvem der er gift med hvem, hvem der er far/mor til hvem, og hvem der er datter/søn af hvem.

Hvad enten man bruger den ene, anden eller tredje måde til at holde styr på den voksende mængde af data, er det vigtigt at anføre kilden, og ikke mindst nummeret på det “opslag” i kirkebogen, hvor man efter måske lang tids tålmodig søgen fandt den søgte persons fødsel. Har man fx på arkivalieronline i kirkebogen fundet notatet om en persons fødsel i 1796 i Hørsted Sogn i Thisted Amt på opslag 375 i perioden 1771 – 1825, kan man i sine optegnelser ud for personens fødselsdata fx skrive, som jeg gør: “aol.kb.thisted.hørsted.1796.fødte.op.375”. Så kan man altid finde tilbage uden igen at skulle bruge lang tid på at lede…

I øvrigt synes jeg, at man i denne sammenhæng burde ændre ordet “slægtsforskning” til ordet “slægtsstudier”, idet der jo her ikke er tale om decideret videnskabelig forskning, men udelukkende om studier og afskrift af allerede kendt materiale.

Rigtig god fornøjelse!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s