Foreninger og litteratur

KLUBBER og FORENINGER

Der findes adskillige klubber og foreninger for sommerfugleinteresserede i Danmark. Deres primære aktiviteter er afholdelse af møder i vinterhalvåret og gennemførelse af ekskursioner i sommerhalvåret. Alle klubber/foreninger udsender med jævne mellemrum et medlemsblad med mødeinformation, artikler og nyheder om sommerfugle. Gennem klubberne/foreningerne kan man ofte også købe udstyr til såvel fangst som præparation.

Herunder følger navn og webadresse på tre af de danske foreninger:

LEPIDOPTEROLOGISK FORENING, med base i København.

www.lepidoptera.dk

AARHUS ENTOMOLOGKLUB, med base i Aarhus.

www.aarhus-entomologklub.dk

NORDJYSK LEPIDOPTEROLOGKLUB, med base i Aalborg.

www.nlk.dkx.dk

(NB. Lepidopterologi er navnet på videnskaben om sommerfugle.)

UDSTYR TIL FANGST OG PRÆPARATION

Spændebrætter, insektnåle, insektkasser m.m. kan bl.a. købes hos firmaet BENFIDAN i Nykøbing Mors. Her er firmaets mailadresse: benfidan@mail.dk

LITTERATUR

Der er gennem tiden udgivet mængder af litteratur om både danske, nordiske og europæiske sommerfugle. For den, som gerne vil lære de danske arter af dagsommerfugle at kende, kan jeg anbefale bogen af Klaus Hermansen: “Dagsommerfugle i Danmark” (2010). Heri afbildes og omtales samtlige arter af dagsommerfugle, som er kendt fra Danmark.

I 1996 udkom det vel nok mest ambitiøse og omfattende værk nogensinde om de danske dagsommerfugle: Michael Stoltze: “Danske dagsommerfugle” (1996), udgivet på Gyldendals forlag.  Desværre er denne bog udsolgt fra forlaget, men kan man finde dette pragtværk antikvarisk, bør man slå til. Også selv om der er sket ændringer i den danske dagsommerfuglefauna siden 1996.

Vil man også vide noget om natsommerfuglene, er min bedste anbefaling i dag Morten Top-Jensen & Michael Fibiger: “Danmarks Sommerfugle” (2009). Heri afbildes og omtales samtlige 1.012 arter af såvel dag- som natsommerfugle, som i 2009 var kendt fra Danmark.

Først- og sidstnævnte bog kan  købes gennem fx Apollo Books, www.apollobooks.com

7.  Bogen om Danmarks dagsommerfugle

8.  Bogen om alle Danmarks sommerfugle

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s