En sommerfuglesamling opstilles normalt i specialfremstillede insektkasser, lavet af træ og forsynet med glaslåg. Herover ses en del af min egen sommerfuglesamling, og nedenunder er det Svend Erik Hansen fra Randers, som fremviser en del af sin samling:
De næste 5 billeder stammer fra afdøde Svend Erik Hansens samling. I den første kasse ses dels en gruppe ildfugle (øverst), og dels en gruppe blåfugle (nederst):
Herunder en kasse med såkaldte perlemorsommerfugle. Som det fremgår af billederne, er det almindeligt brugt at opsætte flere eksemplarer af samme art, typisk en “række” af hver enkelt art. Grunden kan være, at der ofte er individuel variation hos sommerfuglene inden for samme art, men også, at de enkelte eksemplarer bærer gode minder om fangster på forskellige lokaliteter. I kassen herunder er der kun 4 forskellige arter:
Herunder en kasse med såkaldte aftensværmere (en familie af natsommerfugle):
Den næste kasse rummer en slægt af natsommerfugle, som kaldes ordensbånd:
Endelig ses herunder en af Svend Erik Hansens kasser med såkaldte micros, også kaldet småsommerfugle, hvoraf der alene i Danmark findes omkring 1.500 arter:
En sommerfuglesamling som den viste er i princippet uforgængelig, men det forudsætter, at samlingen opbevares tørt og mørkt. Hænges kasserne op på væggen i dagslys, vil sommerfuglene i løbet af få år falme og fuldstændigt miste deres farver.
Desuden er det vigtigt, at samlingen jævnligt efterses for eventuelle angreb af skadedyr. Du kan læse mere herom nederst på denne side.
“Hvorfor skal I have så mange af hver…?” Dette spørgsmål får man som sommerfuglesamler af og til, når venner og og bekendte ser uddrag af ens samling. Det er nu heller ikke alle samlere, der “skal have så mange af hver”, men det har været en tradition blandt danske sommerfuglesamlere i hvert fald siden midten af 1900-tallet at opbygge en sommerfuglesamling ved hjælp af kortere eller længere rækker af de enkelte arter. Det er der flere grunde til:
- Der er ofte inden for den enkelte art større eller mindre variation i vingemønster og farver.
- Der er ofte en betydelig forskel i udseende hos han og hun af samme art.
- Nogle arter har to generationer i løbet af en sommer, og der er ofte en markant forskel i udseende hos de to generationer af samme art.
- Nogle samlere bruger at spænde et eller flere eksemplarer af de enkelte arter op med undersiden opad. Denne er normalt radikalt forskellig fra oversiden.
- Har man fra larver klækkede eksemplarer af de enkelte arter, kan det være interessant også at opsætte nogle af disse, da de af og til har nogle sarte detaljer blandt mønstre eller farver, som kan være gået tabt hos de i naturen indsamlede eksemplarer.
- Hvis man således ønsker at have hver art repræsenteret i sin samling ved både normale hanner og hunner, nogle afvigende eksemplarer af begge køn, klækkede eksemplarer samt en eller flere undersider, er man hurtigt oppe på 7 – 8 eksemplarer af hver art.
- En af de vigtigste grunde til af have flere eksemplarer af samme art i sin samling er for nogles vedkommende, at de hver især via deres etiketter bærer vidnesbyrd om uforglemmelige oplevelser i naturen.
Herunder følger 9 billeder til illustration af ovenstående synspunkter:
Herover: Individuel variation hos samme art: uglen N. fimbriata.
Herunder: Individuel variation hos samme art: måleren C. truncata.
Herunder: Individuel variation hos samme art: hanner af måleren A. prunaria.
De næste 3 billeder illustrerer forskelle hos han og hun, samt på overside og underside, hos en dagsommerfugl og hos to natsommerfugle.
Herover: 9 eksemplarer af Guldhale (T. betulae). Den mørke øverst til venstre er en han; de 6 med et orange felt på forvingerne er hunner; de 2 gule nederst til venstre er undersider.
Herunder: Til venstre hanner, midti hunner og til højre undersider af samme art, Natpåfugleøje (Saturnia pavonia).
Herunder kan du se endnu et eksempel på forskelle på han, hun og underside af samme art, denne gang hos natsommerfuglen Aglia tau. Det er hannerne til venstre, hunnerne i midten og undersiderne til højre.
De følgende 3 billeder viser eksempler på variation i udseende hos to generationer af samme art i løbet af samme sommer.
Herover: Måleren C. margaritata. Til venstre 1. generation med flyvetid i juni; til højre 2. generation med flyvetid i oktober.
Herover: Måleren S. lunularia. Til venstre 1. generation med flyvetid i juni; til højre 2. generation med flyvetid i august.
Herover: Nældesommerfugl (A. levana). Det mest ekstreme eksempel på forskelle i udseende hos to generationer af samme art. Til venstre 1. generation med flyvetid i maj; til højre 2. generation med flyvetid i juli. Selv den berømte naturforsker Carl von Linné lod sig snyde, da han i 1700’tallet i første omgang navngav og beskrev de to former som to forskellige arter!
Endelig ses herunder et billede af en af mine kasser med danske ugler (Noctuidae), opsat på traditionel vis i korte rækker.
Skadedyrskontrol. Nok så vigtigt er det at være opmærksom på risikoen for angreb af skadedyr. Især de meget små boglus, som findes i ethvert hjem, og klanner-larver (små bille-larver) vil være i stand til, hvis ingen griber ind, totalt at destruere selv den smukkeste sommerfuglesamling, så kun nåle, etiketter og en bunke støv ligger tilbage. Derfor er det uomgængeligt nødvendigt med jævne mellemrum at efterse samtlige kasser for eventuelle boglus eller klanner-larver. Et begyndende angreb viser sig i form af fint smuld under den angrebne sommerfugl, mens et fremskredent angreb kan udmønte sig i hullede vinger eller ligefrem afbidte vinger, følehorn og tilmed kroppe. Angreb kan bekæmpes med fx chloroform, hexachlorethan eller paradichlorbenzen. Men det er også en mulighed i stedet for at placere sommerfuglekassen eller angrebne sommerfugle i dybfryseren i et par døgn.
Herunder ses en ugle (L. geminipuncta), som har været angrebet af boglus:
Selv tjekker jeg samtlige kasser i min samling to gang pr. år, og en i skabet ophængt liste fortæller om eventuelle kasser, som skal holdes under observation.
Jens Kristian Overgaard 