Langt den største familie af natsommerfugle kaldes UGLER (Noctuidae). Uglerne er typisk kraftigt byggede sommerfugle med en tyk krop og med en hurtig flugt. Mange ugler er ganske lodne, hvilket menes at have givet anledning til betegnelsen “ugler”. Herunder ser du nogle repræsentanter for uglerne.
Enkelte af de viste arter tilhører ifølge den nyeste systematik ikke længere ugle-familien, men medtages af traditionelle grunde alligevel her sammen med de øvrige ugler.
Herunder: C. algae (Grenå, 2022)
Herunder: A. aceris (Klarup, 2022)
Herunder følger 2 billeder af A. pulchrina (Klarup, 2022).
De følgende 3 arter er: 1. S. celsia (Tversted, 2011). 2. A. sphinx (Fussingø, 2011). 3. A. jota (Klarup, 2012).
De følgende 3 arter er: 1. A. polyodon (Klarup, 2015). 2. X. areola (Klarup, 2015). 3. A. puta (Klarup, 2015).
De næste 3 arter er: 1. A. gamma (Gammaugle) (Kielstrup Sø, 2010). 2. S. libatrix (Husmoderugle) (Klarup, 2011). 3. A. oxyacanthae (Klarup, 2011).
De næste 3 arter er: 1. H. dysodea (Klarup, 2014). 2. Det Røde Ordensbånd (C. nupta) (Lille Vildmose, 2013). 3. P. fuliginaria (Klarup, 2013).
Herunder: S. interrogationis (Klarup, 2021)
Herunder: A. centrago (Klarup, 2021)
Herunder: D. eremita (Klarup, 2021)
Herunder: C. rubiginosa (Klarup, 2021)
Herunder: C. gemmea (Tversted, 2020)
Herunder: H. rectilinea (Klarup, 2017).
Herunder: C. ligustri (Klarup, 2017).
Herunder: B. bicolorana (Klarup, 2017).
Herunder: A. prasina (Lille Vildmose, 2018).
Herunder: L. contigua (Klarup, 2018)
Herunder: A. aceris (Klarup, 2018)
Herunder: T. atriplicis (Tversted, 2018)
Herunder: P. coenobita (Klarup, 2020)
Herunder: Det Røde Ordensbånd (C. nupta) (Klarup, 2021)
Herefter følger i rækkefølge: 1. C. absinthii (Klarup, 2012). 2. P. moneta (Klarup, 2012). 3. B. nubeculosa (Sejs ved Silkeborg, 1970).
Dit nubeculosa-billede er det eneste jeg har set af et levende dyr fra Danmark. Jeg har af gode grunde aldrig mødt arten i naturen, så jeg nyder dit billede…