Kun 4 arter af Svalehale-familien er kendt fra Danmark, men ingen af arterne forekommer i dag regelmæssigt i Danmark.
På denne side kan du se billeder af disse 4 arter; billeder af arterne vises i denne rækkefølge:
- Svalehale (P. machaon)
- Sydeuropæisk Svalehale (I. podalirius)
- Apollo (P. apollo)
- Mnemosyne (P. mnemosyne)
Herunder følger 4 billeder af SVALEHALE (Papilio machaon), som uddøde i Danmark omkring 1978. Der ses dog af og til strejfende eksemplarer, som formodentlig kommer fra Sverige.
Fra 1. marts 2021 er Svalehale fredet i Danmark.
De næste 4 billeder herunder er fra naturreservatet Munkhyttan i Sverige (2010).
Herunder følger et billede af den karakteristiske larve af Svalehale. Billedet er fra Filsø i Vestjylland, 1969, dengang Svalehale stadig ynglede i Danmark.
Herunder ses et billede af arten SYDEUROPÆISK SVALEHALE (Iphiclides podalirius), en art, som kun er set 3 gange i Danmark, nemlig i 1997, 1998 og 2004, som en ekstremt sjælden tilflyver fra Sydeuropa, hvor den er ganske udbredt. Billedet er taget på Kreta, Grækenland i 2014. Foto: John Vergo
Fra 1. marts 2021 er Sydeuropæisk Svalehale fredet i Danmark.
Herunder følger 5 billeder af APOLLO (Parnassius apollo), som kun er observeret i Danmark ganske få gange. De 3 første billeder er taget på Gotland i Sverige (2007), hvor arten nogle steder kan være ret talrig, og de 2 sidste billeder er fra Loftahammar i Sverige (2009).
Apollo er fredet iflg. Bernkonventionen.
Herover: 5 billeder af APOLLO (Parnassius apollo)
Herunder ses 4 billeder af MNEMOSYNE (Parnassius mnemosyne). (Blekinge, Sverige, 2008). Arten forekom tidligere på Sjælland i Danmark, men det sidste danske eksemplar blev set i 1953.
Mnemosyne er fredet iflg. Bernkonventionen.
De 4 billeder herover er fra en lokalitet i Blekinge i Sverige (2008), hvor man – som det fremgår af de to nederste billeder – foretager mærkning af de enkelte individer. Mnemosyne er i Sverige en uhyre stor sjældenhed.