Min rejse på New Guinea fandt sted i juli 2005 og var arrangeret af Topas Travel. Vi besøgte Baliem Valley i det centrale højland i den indonesiske provins, Papua (tidligere kaldet Irian Jaya), i den vestlige del af verdens næststørste ø, New Guinea. Her lever Dani-stammen, som bl.a. er kendt for deres brug af penisfutteraler. Baliem Valley kan kun nås med fly, idet ingen veje udefra fører dertil.
New Guinea er delt mellem to nationer ved en på kortet næsten lodret grænse cirka midt på øen. Den østlige del af øen er en selvstændig republik ved navn Papua New Guinea, mens den vestlige del af øen er en indonesisk provins med navnet West Papua, tidligere kaldet Irian Jaya. Jeg rejste i den vestlige del, West Papua.
Du kan læse om hele min rejse på New Guinea på dette link:
Herover: Baliem Valley ligger afsides i New Guineas centrale bjerge og blev første gang besøgt af europæere så sent som i 1954.
Herover: Vores spektakulært beliggende resort.
Herunder: Billeder fra markedet i hovedbyen, Wamena.
Herover: Områdets oprindelige befolkning er Dani-stammen.
Herunder: De næste 6 billeder: Uden for Wamena er det helt normalt at møde repræsentanter for Dani-stammen, for mændenes vedkommende bl.a. iført deres traditionelle penisfutteral.
Herover: Typisk, traditionel Dani-“påklædning”.
Herunder: Der findes næppe sommerfuglesamlere blandt Dani’erne. Nettet her er mit eget, hvormed den hjælpsomme Dani fangede sommerfugle til mig.
Alle de følgende billeder er fra en tredages trekkingtur i bjergene i det centrale højland. Vi medbragte telte, bærere, kokke og guider og overnattede i små landsbyer undervejs.
Herover og herunder: På bjergskråningerne dyrkes i rigt mål søde kartofler, kaldet batat. Denne afgrøde udgør helt op til 90 % af Dani’ernes kost.
Herover: De søde kartofler forarbejdes.
Herunder: Undervejs på trekket kommer vi forbi små, afsidesliggende bosteder.
Herover: Flere gange hver dag møder vi på vandringen de imødekommende Dani-folk.
Herover: Ekspeditionen krydser en bjergryg på vej ned mod Baliem-floden, hvor vi skal overnatte i en lille landsby.
Herover: Teltene sættes op midt i landsbyen side om side med beboernes traditionelle hytter…,
Herunder: … mens nogle af de lokale betragter os med en vis skepsis (?)
Herover: Måske ikke den mest hygiejniske form for opvask…
Herover: Det er ren magi for mennesker, som aldrig før har set et digitalkamera, at se sig selv på den lille skærm sekundet efter, at billedet er taget!
Herunder: Aftenstemning ved teltene den sidste aften på trekket.
Til sidst herunder to eksempler på de mange smukke og endemiske sommerfuglearter, som beriger New Guinea. Disse to arter, som kun findes på New Guinea, blev indsamlet på rejsen og hjembragt til Danmark.
ng